Præhospitale forhold
Præsentation af området:
Det præhospitale område er omfattet lovgivningen – Bekendtgørelse om planlægning af sundhedsberedskabet og det præhospitale beredskab samt uddannelse af ambulancepersonale m.v., BEK nr. 977 af 26/09/2006 (gældende). Her kan man blandt andet læse i § 4, at den præhospitale indsats, som er indsatsen inden ankomst til sygehus over for akut syge, tilskadekomne og fødende, har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed.
Udover det, er der en del andre opgaver, som skal løses såsom:
- Præhospital indsats, planlægning og drift, herunder økonomi og kontrol.
- Sundhedsberedskab, planlægning og koordination
- Sårbarheds- og risikoanalyse
- Uddannelse og øvelser
- Klagesagsbehandling