Søg
 

Én app til akut hjælp i hele landet

Tirsdag d. 13. august 2013

Fremover skal du kun have én app på din smartphone for at finde den rette hjælp, hvis du bliver syg eller kommer ud for en ulykke – uanset hvor i landet du opholder dig.

Region Sjælland har i samarbejde med landets andre regioner og i regi af Regionernes Sundheds IT (RSI) udviklet en ny national akut app. Den gør det let at finde information om akut hjælp, uanset hvor i landet, du opholder dig. App’en indeholder informationer om skadestuer/akutmodtagelser, lægevagt, psykiatriske skadestuer, tandpinevagt og apoteker. Desuden er der mulighed for at indtaste egne oplysninger om læge, kontaktpersoner, blodtype, allergier med mere.

Den nationale akut app ”AkutHjælp” lanceres den 12. august og vil kunne downloades gratis på Android-telefoner og iPhones.

Den nye nationale akut app erstatter Region Sjællands egen akut app ”Akut hjælp”, som nu bliver lukket.

Oprettet
12.08.13
Opdateret
04.04.17
 

 Hent din app nu

 

Du kan scanne QR koden eller
søge på akuthjælp for at hente akuthjælp app'en via App Store eller Android Market.