Søg
Forside › Presse og nyt Pressemeddelelser › Medicinske afdelinger under massivt pres
Pressemeddelelse 20.01.09 

Medicinske afdelinger under massivt pres 

Sygehusene i Nykøbing F., Slagelse, Næstved og Nakskov er ramt af overbelægning på de medicinske afdelinger.

- Læger og plejepersonale gør en kæmpe indsats for at løse problemerne og tage godt hånd om hver enkelt patient, men travlheden på afdelingerne kan selvfølgelig mærkes af alle, siger vicedirektør Aase Bjerring fra Sygehusledelsen.

Årsagen er blandt andet influenza og virusinfektioner. Men også forværring af kronisk lungesygdom, lungebetændelse, feber, diarré, hjerteproblemer, væskemangel med mere.

Typisk for årstiden, men alligevel værre end normalt.

Ekstra plejepersonale er kaldt på arbejde, og lægerne sætter ekstra kræfter ind på at gå stuegang og vurdere patienterne - både for at sikre, at de alvorligst syge kommer hurtigt i behandling trods travlheden, og for at finde ud af, hvilke patienter der kan udskrives.

De mange medicinske patienter betyder, at alle afdelingerne på sygehusene må hjælpe til for at skaffe sengepladser nok.

- Det kan desværre betyde, at enkelte kirurgiske patienter, der skal til en planlagt operation må aflyses, siger Aase Bjerring.

Gode råd
Langt de fleste indlæggelser er nødvendige. Ledende overlæge Arne Cyron fra Næstved Sygehus giver dog disse råd til ældre for at forebygge en indlæggelse:

Sørg for at drikke vand, at spise og at tage din ordinerede medicin.

 

 

 Kontaktpersoner

Vicedirektør Aase Bjerring
Mobil 29 61 73 37
Journalist Lisa Westengaard
Region Sjælland, Kommunikation
Tlf. 56 51 38 21
 

Næstved Sygehus | Ringstedgade 61, 4700 Næstved | Tlf: 56 51 20 00 | E-post: