Søg
Forside › Presse og nyt Nyheder › Hjerneskadeafdelingen i Vordingborg moderniseres
 

Hjerneskadeafdelingen i Vordingborg moderniseres 

Der bliver nu igangsat en tiltrængt renovering af hjerneskadeafdelingen i Vordingborg. Renoveringen begynder i uge 32 og ventes at vare i ca. 10 uger.

Renoveringen skal skabe et mere indbydende miljø for såvel patienter, pårørende som personale. Der vil desuden blive etableret IT-adgang og fællesantenne på patientstuer, så patienter og pårørende forhåbentlig vil opleve, at forholdene i højere grad svarer til de forhold som kendes fra egen bolig.

I forbindelse med renoveringen af bygningsmassen vil også en del af træningsredskaberne blive udskiftet til mere tidssvarende træningsredskaber.

Under renoveringen reduceres antallet af sengepladser fra 10 til 6. Patienter og pårørende må desværre forvente støj og larm, og eventuel flytning mellem stuerne, som følge af renoveringsarbejdet.

Hjerneskadeafdelingen i Vordingborg udvidede i begyndelse af året antallet af sengepladser fra 7 til 10 senge, for at kunne modsvare den stigende efterspørgsel på træning og behandling til personer med moderat eller svær hjerneskade. På længere sigt planlægger Region Sjælland, at afdelingen skal være regionalt hjerneskadecenter med plads til 18 patienter i nybyggede lokaler.

 

Næstved Sygehus | Ringstedgade 61, 4700 Næstved | Tlf: 56 51 20 00 | E-post: