Afdeling 16A
Afdeling 16A har 15 sengepladser, og patienterne er overvejende indlagt på grund af apopleksi (slagtilfælde).
De fleste patienter på afdeling 16 A er overflyttet efter indledende behandling på et modtageafsnit, og mange kommer fra neurologisk afdeling.
Tidligt i forløbet lægges en plan, som ofte består af intensiv genoptræning. Planen justeres løbende ved tværfaglige konferencer.
Planlægningen foregår i tæt samarbejde med patient og pårørende. Ofte inddrages kommunen tidligt i forløbet.
Afdelingernes faste personale er sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og sygehjælpere. Endvidere er tilknyttet faste læger, lægesekretærer, fysio- og ergoterapeuter, serviceassistenter, portører, socialrådgiver, talepædagog og diætist.
Genoptræningen i afdelingen består i:
- Træning sammen med fysio- og/eller ergoterapeut efter en individuel vurdering
- Patienternes aktive deltagelse i de daglige gøremål, f.eks. personlig hygiejne, påklædning og gang til toilet
Ofte gives også træning med talepædagog efter individuel vurdering.
Rød gruppe (stue 1 – 4)
Tlf. 56 51 44 84
Grøn gruppe (stue 5 – 10)
Tlf. 56 51 44 94 og evt. 56 51 44 91
På disse numre kontaktes personalet i den pågældende gruppe
Aften og nat (hele afdelingen)
Tlf. 56 51 44 84
Afdelingssygeplejerske Mette Ussing
Tlf. 56 51 44 89 mu@regionsjaelland.dk
For kontakt til patienter eller besøgende/pårørende, ring tlf. 56 51 44 88