Søg
Forside › Afdelinger › Onkologisk/hæmatologisk afdeling
 

Onkologisk & hæmatologisk afdeling 

Afdelingen har sengeafsnit, ambulatorier og stråleterapi. Behandlingen sker på et højt fagligt niveau i henhold til nyeste faglige nationale og internationale standarder. Der tilbydes behandling for ca. 80 procent af alle kræftsygdomme. Øvrige kræftsygdomme behandles på andre specialsygehuse.

Onkologisk/hæmatologisk afdeling tager sig af medicinsk kræftbehandling (kemoterapi), udredning af visse former for blodkræft samt stråleterapi for udvalgte kræftsygdomme. Behandlingen forgår altid i et meget tæt samarbejde mellem de medicinske og kirurgiske specialer.

Hvordan behandles kræftsygdomme?
Når en kræftsygdom er konstateret, kan lægerne tilbyde tre forskellige behandlingsformer: 

Medicinsk behandling, strålebehandling og kirurgisk behandling.

Som regel gives behandlingerne i kombination, alt efter hvilken kræftform det drejer sig om. Udredningen af kræftsygdommen foregår oftest på medicinsk eller kirurgisk afdeling. Der henvises så til onkologisk & hæmatologisk afdeling til medicinsk behandling eller til stråleterapi.

Afdelingen består af:
Onkologisk ambulatorium
Sengeafsnit - Afdeling 12 
Stråleterapi
Stabsfunktioner; herunder lægeskeretariat, psykologer, klinisk udviklingssygeplejersker og KFE

Medicinsk behandling
Medicinsk behandling kaldes i daglig tale for kemoterapi.
Kemoterapi er en medicinsk behandling, der dræber kræftceller i kroppen.

Medicinen doseres i særskilt medicinrum.

Kemoterapien gives som tabletter eller som indsprøjtning i en blodåre eller begge dele. Kemoterapi gives i et kort eller langt forløb med faste intervaller. Ved de gentagne behandlinger bringes sygdommen gradvis i ro. Der kan opstå bivirkninger i forbindelse med den medicinske behandling. Sygehusets personale rådgiver om, hvordan bivirkninger bedst muligt imødegås. Denne behandling foregår på Onkologisk/hæmatologisk afdeling.

Strålebehandling
Røntgenstråler kan ødelægge kræftcellerne. Med moderne stråleterapi kan man ramme det syge væv meget præcist. På den måde begrænses skadelige bivirkninger på rask væv mest muligt. Behandling er smertefri og tager kun ganske få minutter. Strålerne gives i flere doser over en længere periode. Onkologi/hæmatologisk afdeling i Næstved varetager strålebehandlingen af udvalgte sygdomme.

Kirurgisk behandling
Ved en operation fjerner lægerne det syge væv. Hvor meget der fjernes afhænger af hvilket sted på kroppen kræftcellerne befinder sig, og hvor meget væv de syge celler har knyttet sig til. Kirurgisk behandling tilbydes som regel sammen med medicinsk behandling og/eller strålebehandling.
 

Besøgstid
De enkelte afdelinger tilrettelægger selv besøgstiderne. Derfor skal du forhøre dig på afdelingen, om der er begrænsninger på, hvornår du må få besøg under indlæggelsen.

I nogle særlige situationer, hvis det for eksempel er et barn, der skal indlægges, eller en patient er i en meget kritisk tilstand, så har en nær pårørende mulighed for at blive indlagt som medpatient.



Afdelingsledelsen

Ledende overlæge Niels Henrik Holländer

Tlf. 56 51 39 12

Ledende oversygeplejerske Hanne Rode

Tlf. 56 51 31 86

Onkologisk sekretariat

Tlf: 56 51 90 00 

Onkologisk ambulatorium

Tlf: 56 51 39 24/56 51 39 25

Onkologisk/hæmatologisk afdeling 12

Tlf: 56 51 31 20



Onkologisk afdeling
Næstved Sygehus
Ringstedgade 61
4700 Næstved

E-post 

 

 kontakt

Sekretær (tid): 5651 3924
Sygeplejerske (behandling): 5651 3939

 Patientundervisning

 Make-up kursus

 Links

Kræftpakker i Region Sjælland


Links

Kræftens Bekæmpelse
SKA (Sammenslutningen af kræftafdelinger)
DBCG
DCCG


Næstved Sygehus | Ringstedgade 61, 4700 Næstved | Tlf: 56 51 20 00 | E-post: