|
Pressemeddelelse
23.06.09
Forskning er i vækst
Antallet af videnskabelige publikationer stiger, og et nyt professorat er på vej. Sygehusene i Region Sjælland opprioriterer i det hele taget forskning og undervisning.
Eksempler på succes med forskning og uddannelse:
• Læge Mette Mogensen har netop opnået ph.d. graden på sin afhandling om scanning af hudkræft. Mette Mogensens ph.d. projekt er gennemført på Dermatologisk Afdeling på Roskilde Sygehus i samarbejde med DTU Risø.
• Anæstesiologisk Afdeling på Holbæk Sygehus modtog i år Sundhedsstyrelsens uddannelsespris. Afdelingen blev belønnet for at have landets bedste uddannelsessted og for at være forskningsaktive.
• Fem forskere på sygehusene i Holbæk, Roskilde og Køge har fået tildelt fem-årige forskningslektorater ved Københavns Universitet. Det vil sige, at lægerne nu kan bruge halvdelen af deres arbejdstid på at forske. Lægernes forskning dækker forskellige specialer lige fra graviditetsforløb, nyfødtes sundhed og udvikling, hjertesygdomme, lyske- og bugvævsbrok til ældresygdomme.
• Læge og ph.d. studerende Christina Reimer fra Køge Sygehus blev for nylig hædret for bedste foredrag ved Dansk Selskab for Intern Medicins konference. Læge og ph.d. studerende Christina Reimer har påvist, at patienter kan blive af-hængige af at bruge medicin mod halsbrand og sure opstød.
• Ti sygeplejersker fra sygehusene i Roskilde, Køge og Holbæk er udvalgt til at deltage på den internationale sygeplejerskekongres i Durban i Sydafrika i denne måned. Sygeplejerskerne skal præsentere en række postere om udvikling i sy-geplejen i forbindelse med patientbehandlingen. De faglige projekter spænder fra anæstesi-sygeplejerskers behandling til god pleje af kræftpatienter og børn med epilepsi.
Nyt professorat på vej
Københavns Universitet har opslået et varigt professorat ved Roskilde Sygehus i dermatologi, det vil sige hudsygdomme. Dermatologisk Afdeling på Roskilde Sygehus dækker specialet i hudsygdomme for hele Region Sjælland. Afdelingen er bredt involveret i forskning på mange niveauer og har mange samarbejds-partnere både nationalt og internationalt.
Vicedirektør og lægefaglig chef, dr. med. Teis Andersen, sætter pris på det høje, faglige engagement på sygehusene:
- Når så mange af sygehusenes speciallæger er kliniske lektorer på universitetet, er det udtryk for, at sygehusene har et betydeligt engagement i uddannelsen af nye læger. Stigningen i antal publicerede artikler er også et udtryk for en bevidst prioritering af videnskabelig aktivitet.
Fakta:
På sygehusene i Roskilde, Køge, Holbæk, Kalundborg og Fakse blev der sidste år of-fentliggjort i alt 115 videnskabelige arbejder, og det er en klar stigning i forhold til tidlige-re.
52 speciallæger ved sygehusene i Roskilde, Køge og Holbæk er kliniske lektorer ved det Sundhedsfaglige Fakultet ved Københavns Universitet eller på Roskilde Universitet, RUC. Aktuelt er der i alt 18 ph.d. studerende.
Alle data er samlet i en forskningsrapport, som kan fås hos studie- og forskningssekretær Lotte Boholt Kristensen, lbki@regionsjaelland.dk
Kontaktpersoner for pressen:
Lægefaglig vicedirektør, dr.med. Teis Andersen, tlf. 4732 1002, e-post: tad@regionsjaelland.dk
Forskningsleder, overlæge, dr. med. Knud Rasmussen, tlf. 4732 20 25, e-post:
kra@regionsjaelland.dk
Sygeplejefaglig vicedirektør, Susanne Friis, tlf. 4732 1004, e-post: slf@regionsjaelland.dk
|