Søg
 

Syg uden diagnose - om funktionelle lidelser

Torsdag d. 15. marts 2018 kl. 19:00 - 21:30

Kom og hør om den nyeste viden om udredning, behandling og indsatsen mod funktionelle lidelser. Du kan også få indblik i, hvilke udfordringer man typisk oplever, når man har en funktionel lidelse, og hvordan man kan forsøge at tackle dem i almen praksis.

Dato
Torsdag d. 15. marts 2018
Tid
Kl. 19:00 - 21:30
Sted
Solrød Bibliotek
Solrød Center 4
2680 Solrød Strand
Pris
Gratis
Tilmelding
Ring til PsykInfo på:
70 25 02 60
eller send en mail til:
psykinfo@regionsjaelland.dk

Det anslås, at cirka 300.000 danskere har en funktionel lidelse i en sådan
grad, at det har konsekvenser for deres livskvalitet. Funktionelle lidelser
dækker over en række lidt mere alment kendte lidelser som for eksempel
kronisk træthedssymptom, irritabel tyktarm og kronisk piskesmæld. Når
man har en funktionel lidelse, er der ingen oplagte kliniske fund, som kan
forklare de symptomer, man oplever, og mange med en funktionel lidelse
føler sig misforstået og mistænkeliggjort.

Da diagnosen hverken kan tilskrives noget fysisk eller psykisk, udfordrer den vores forestillinger om, at sygdomme enten er rent fysiske eller psykiske.

På denne aften kan du både høre om den nyeste viden om udredning, behandling og indsatsen mod funktionelle lidelser. Du kan ligeledes få indblik i, hvilke udfordringer man typisk oplever, når man har en funktionel lidelse, og hvordan man kan forsøge at tackle dem i almen praksis. Der er løbende mulighed for at stille spørgsmål til aftenens oplægsholdere, også anonymt.

Program

Udredning, behandling og fremtidig organisering af arbejdet med funktionelle lidelser,
v. Inger Merete Terp, overlæge og enhedsleder, Liaisonklinikken Afdelingen for Specialfunktioner, Psykiatrien Region Sjælland

Funktionel sygdom i praksis,
v. Morten Jakobsen, praktiserende læge

Oprettet
11.12.17
Opdateret
21.02.18
 

 Kontakt

 
Psykiatrien Region Sjælland
​PsykInfo
Farimagsvej 40
4700 Næstved
Tlf. 70 25 02 60