Søg
 

Spørgsmål & svar

Her kan du læse de hyppigst stillede spørgsmål og svar om screeningen. Eksempelvis, hvad du skal gøre i forhold til screeningen hjemme hos dig selv, hvad der gøres på sygehus, og meget andet.

Hvorfor bliver jeg tilbudt screening?

Tarmkræft er én af de hyppigst forekomne kræftformer. Formålet med screening for tarmkræft er at sænke dødeligheden af sygdommen ved at finde kræfttilfælde så tidligt som muligt, så muligheden for helbredelse øges. Samtidig kan man sænke forekomsten af tyk- og endetarmskræft ved at finde og fjerne tegn på sygdommen, før det udvikler sig til kræft.​​

Hvem bliver tilbudt screening for tarmkræft?

Alle borgere i alderen 50-74 år.​

Hvor ofte bliver jeg tilbudt screening for tarmkræft?

Hvert andet år. Men da første runde omfatter i alt 1,6 millioner danskere i alderen 50–74 år, strækker indkøringsfasen sig over fire år.

Alle borgere, der er eller bliver 50-74 år i perioden 2014-2017 bliver inviteret én gang i første screeningsrunde. Borgerne indkaldes kun én gang inden for de første fire år. 

Indkøringen af borgerne i den første runde screening bliver tilrettelagt efter fødselsmåned. Borgere bliver inviteret med i første screeningsrunde efterhånden som de fylder 50. Borgere, der bliver 75 år i løbet af første screeningsrunde, bliver indkaldt en måned inden deres fødselsdag – medmindre de allerede er indkaldt. 

I anden screeningsrunde, som begynder i 2018, bliver borgere i indkaldt på samme vis.​

Hvad skal jeg gøre rent praktisk?

​Du får et brev fra din region med et prøvesæt og en grundig vejledning i, hvordan du tager din afføringsprøve, så den kan blive undersøgt for blod.

Eksperter har gjort sig umage for at finde frem til det mest hygiejniske system. Prøvesættet indeholder et prøverør med væske og prøvepind som du kan lukke efter afføringsprøven er taget. Der er desuden et opsamlingspapir, du spænder ud på toiletkummen. Papiret kan du efter brug skylle ud i toilettet. Det er VIGTIGT, at du læser vejledningen grundigt inden du tager afføringsprøven fra. Du skal HUSKE at påsætte klistermærket med dit navn og cpr. nr. (fra billed 1 i vejledningen) på prøverøret.

Afføringsprøven skal du sende retur i en medfølgende frankeret kuvert.

Hvornår kan jeg forvente svar?

​Hensigten er, at du får svar på prøven inden for cirka 10 dage uanset resultatet. Svaret bliver sendt direkte hjem til dig, enten via brevpost eller til din e-Boks.

Hvis du mod forventning ikke har modtaget svar inden 14 dage, bedes du kontakte Sekretariatet for Tarmkræftscreening.

Hvis prøven er normal, bliver du automatisk indkaldt til screening næste gang.​

Hvor mange vil have kræft, hvis de har tegn på blod i afføringen ved afføringsprøven?

​Ud af 100 deltagere, der har blod i afføringen, regner man med, at 25 har normal tarm, 66 kan have polypper i tarmen og ni personer har kræft.​

Hvad gør jeg, hvis jeg har blod i afføringen?
​Hvis din prøve viser blod i afføringen, kan en kikkertundersøgelse af tyk- og endetarmen afgøre, om tarmen er normal, om der er polypper, eller om der er tarmkræft. Polypper i tarmen er ikke kræft, men kan udvikle sig til kræft, hvis ikke de bliver fjernet.
 
Det er vigtigt, at du får udført en kikkertundersøgelse, da usynligt blod kan være et af de første symptomer på tarmkræft. Hvis du har blod i afføringen pga. en hæmoride eller en rift, skal du vente med at tage afføringsprøven. Vi anbefaler, at afføringsprøven tages tidligst en uge efter at tilfældet er faldet til ro.​
Hvad sker der, hvis jeg har kræft?

​Hvis det viser sig, at du har kræft, kommer du i et såkaldt pakkeforløb for tarmkræftpatienter. Det betyder, at du bliver behandlet inden for bestemte fagligt fastsatte tider og af høj faglig kvalitet. Læs mere om tarmkræft og se behandlingssteder i Region Sjælland her.

Hvor mange vil deltage i screening for tarmkræft?

Regionerne håber, at mange danskere vil tage imod tilbuddet om screening for tarmkræft og regner med, at mindst 60 procent vil deltage.​

Er tilbud om screening i regionerne ens?

Ja, regionerne har bestræbt sig på at lave fælles løsninger, så alle får samme brev, samme information, samme prøvesæt osv.​

Er det farligt at få en kikkertundersøgelse af tarmen?

Kikkertundersøgelse af tarmen også kaldet en koloskopi foregår i to trin: Først en tømning af tarmen og dernæst en kikkertundersøgelse. Det kan være en lidt ubehagelig undersøgelse, fordi der skal indtages et afføringsmiddel, og fordi der skal føres en kikkert gennem ende- og tyktarmen. Tarmudrensningsmidlet er en saltopløsning, man skal drikke dagen før kikkertundersøgelsen.

Det er meget sjældent, at der opstår komplikationer ved kikkertundersøgelsen. Ved omkring en ud af 1.000 koloskopier er der risiko for, at der kommer hul på tarmen, og ved ca. en ud af 800 koloskopier kommer der blødning fra tarmen efter koloskopien. I meget sjældne tilfælde (en ud af 14.000 personer) er der risiko for at dø af koloskopien som følge af hul på tarmen.

​​

Skal jeg lave en afføringsprøve, hvis jeg har symptomer på tarmkræft fra tyk- og endetarm?

​Nej. Hvis du har symptomer fra tyk- og endetarm, såsom synligt blod i afføringen, slim på afføringen, stærke mavesmerter eller vekslende afføringsmønster ud over 3 uger, skal man ikke lave afføringsprøve. I stedet skal du kontakte egen læge med henblik på henvisning til kirurgisk afdeling, da afføringsprøven ikke kan udelukke, at man har sygdom i tarmen, når man har symptomer.​

Hvis jeg har spor af blod i tarmen ved afføringsprøven, kan jeg så i stedet få en røntgenundersøgelse af tarmen?

​Nej. Den bedste måde at undersøge tarmen på er med kikkertundersøgelse, fordi den metode er bedst til at finde tarmkræft og forstadier til tarmkræft. Samtidig giver det mulighed for under selve kikkertundersøgelsen at fjerne forstadier til tarmkræft,, så du dermed sænker risikoen for i fremtiden at udvikle tarmkræft.​

Vil alle tilfælde af forstadier udvikle sig til tarmkræft, hvis de ikke fjernes?

​Nej. Langt de fleste tilfælde af forstadier udvikler sig ikke til tarmkræft. Det vides ikke hvilke, der udvikler sig til kræft, og hvilke der ikke gør. Derfor er vi nødt til at fjerne dem alle.​

Hvis jeg har en tarmsygdom og går til kontrol af tarmen, skal jeg så tage en afføringsprøve?

Lider du af inflammatorisk tarmsygdom (IBD, Mb. Crohn eller Colitis ulcerosa) skal du tale med den læge, som du går til kontrol hos, om undersøgelsen er relevant for dig. Hvis du ikke skal deltage i screeningen, kan du midlertidigt framelde dig på Sundhed.dk eller via Sekretariatet for Tarmkræftscreening, og tilmelde dig screeningen igen, når dit kontrolforløb afsluttes.​

Skal jeg også indsende min afføringsprøve, hvis der er flere i min familie der har haft tarmkræft?

​Ja, medmindre du er tilbudt et program med kikkertundersøgelse af tyk- og endetarm (koloskopi).​

Skal jeg stoppe min blodfortyndende medicin, når jeg tager afføringsprøven?

Nej. Du skal tage din vanlige medicin, når du tager afføringsprøven.​​

Er der noget jeg ikke må spise eller drikke, når jeg tager afføringsprøven?

​Der er ingen begrænsninger på, hvad du må spise og drikke, når du tager afføringsprøven.​

Kan jeg vente med at tage afføringsprøven, hvis jeg skal ud og rejse?

​Vi anbefaler, at du venter med at tage afføringsprøven fra, til du er tilbage fra ferie; men du modtager automatisk et påmindelsesbrev, hvis vi ikke har modtaget afføringsprøven senest en måned efter den dag, hvor du modtog første invitation.​

Kan jeg framelde mig screening for tarmkræft?

​Ja, hvis du ikke ønsker at deltage i screening for tarmkræft, kan du framelde dig på www.sundhed.dk. Du kan også kontakte Sekretariatet for Tarmkræftscreening i din region.​

Skal jeg tage afføringsprøven fra, hvis jeg har en hæmoride, en rift i tarmen som bløder, eller menstruation?
​Vi anbefaler, at afføringsprøven tages fra tidligst en uge efter at tilfældet er faldet til ro.​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
25.02.14
Opdateret
04.09.17
 

 Kontakt

 
Sekretariatet for Tarmkræftscreening
Næstved Sygehus
Herlufsvænge 15, st. th.
4700 Næstved

Tlf. 56 51 28 28
Hvis du vælger at sende os en e-mail, venligst oplys dit telefonnummer, din fødselsdato og adresse, så vi har mulighed for at kontakte dig.

Telefontid:
Hverdage kl. 8 - 12
Lukket i weekenden og på helligdage.
 

 Hvornår?

 
 

 Sådan laver du prøven

 
Filmen skal s​es i en nyere browser.
​​​

Er vores sygehuse ok?

Se kvaliteten i Region Sjælland på udvalgte områder.