Søg
 

Se dine sundhedsdata i Sundhedsjournalen

Sundhedsjournalen giver dig overblik over dine sundhedsdata fra sygehuse. Du kan også give pårørende adgang til din journal.

Hvad er Sundhedsjournalen?

Sundhedsjournalen samler dine personlige sundhedsdata om behandlinger, medicin, lægemiddelallergier med mere, så du har nemmere ved at få overblik over dine egne data.

Data kommer fra alle fem regioner, så du kan også finde sundhedsdata fra behandlinger, der er sket på tværs af regioner.

Du kan blandt andet se prøvesvar, medicinlister og mange andre informationer om dine besøg hos lægen eller på sygehuset. Din egen læge og personalet på sygehusene kan også se informationerne.


Giv pårørende adgang til din journal

Alle danskere over 15 år kan give venner, familie og andre voksne adgang til deres sygehusjournal og laboratoriesvar. Dermed er det blevet nemmere at involvere pårørende i sit sygdomsforløb.

Hvis du vil give andre adgang til din journal, kan du gøre det her:


Her bliver du via et link ledt til en side under Digitaliseringsstyrelsen, hvor du skal udfylde CPR-nummer på den person, du vil give adgang.

Du kan til hver en tid framelde personen igen.


Sådan logger du på din sundhedsjournal

Du får adgang ved at logge ind på den fælles offentlige sundhedsportal www.sundhed.dk med dit NemID:

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
29.04.14
Opdateret
04.06.18
Link til denne side:

Video om Sundhedsjournalen


Jyder må også gerne blive syge i København