Søg
 

Tidligere arrangementer

Her kan du læse om tidligere afholdte arrangementer i Region Sjælland, hvor Produktion, Forskning og Innovation (PFI) har været vært eller har deltaget.

Innovationskonference om OPI Platform d. 24. januar 2017

Private sætter strøm til den gode idé
Regio​n Sjælland har i over fire år arbejdet med at udvikle mere end 40 ideer fra personalet på regionens sygehuse. De bedste ideer er udviklet og afprøvet i projekter, hvor sundhedspersonalet sammen med virksomheder har arbejdet sammen om at udvikle nye løsninger. 

Per Bennetsen.jpg
Per Bennetsen, adm. direktør, Region Sjælland fortalte som formand for styregruppen for sundhedsinnovation, hvordan styregruppen havde udvalgt de fire projekter, som blev præsenteret på dagens konference.

Resultatet af projekterne blev præsenteret på en innovationskonference om OPI Platform den 24. januar 2017 på Psykiatrisygehuset i Slagelse. Ved konferencen deltog mere end 80 personer fra blandt andet virksomheder og sygehuse. Deltagerne have mulighed for at smage, se og mærke på de udviklede løsninger. 

 
Besøg på standene.jpg
Standene var velbesøgte, herunder standen for kræftprojektet InnoCan, som arbejder for at forbedre, forkorte og forenkle kræftbehandling. 

- Det skabte en meget stor interesse blandt deltagerne, at der var mulighed for konkret at se og afprøve de udviklede løsninger, og spørge både virksomheder og behandlere om, hvordan løsningerne virker i forskellige situationer, fortæller innovationschef Jesper Grarup fra PFI i Region Sjælland. 

 
 Plenum.jpg
Dagen bød på mange spændende oplæg, og der var stor interesse fra deltagerne.

 
Ved konferencen blev der præsenteret resultater inden for projekter, som blandt andet omfattede somatikken, psykiatrien og kommunerne. Det omfatter projekter om:

 
  • En app til at træne svage patienter, hvor der er gennemført 2 faser:
    • ​Træning af ældre og svage patienter med henblik på at genvinde tabte funktioner, for eksempel efter en operation. 
    • Brug af velfærdsteknologi i et sammenhængende patientforløb. Formålet var at opnå erfaring med genoptræning af patienter, som først behandles på sygehuset og derefter af kommunen. 
  • ​​En app til patienter med psykoser om læring af egen situation og til brug for sundhedspersonalets monitorering af patientens udvikling.

  • Udvikling og test at et e-læringskursus om synkebesvær, hvor målgruppen er sundhedspersonalet på sygehuse og i kommuner. 

  • Udvikling og test af en mobilløsning til patienter, der behandles med Diale​ktisk Adfærdsterapi (DAT). Løsningen er både en støtte til patienten og behandleren. Der er knyttet et forskningsprojekt til afprøvningen.
Program og oplæg fra innovationskonferencen på OPI Platform og Innovation i Region Sjælland følger snarest.

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
19.03.14
Opdateret
02.01.18
Link til denne side:
Andre sider under Kurser og arrangementer
 

 Kontakt

 
Produktion, Forskning og Innovation (PFI)
Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø
 

 Forskningens Dag 2016

 
 

 Tidligere arrangementer

 

Sygehusene 2022

Sygehusene 2022

Ny sygehusstruktur skal realiseres frem til 2022.