Søg
 

Anmeld din opfindelse

Her kan du finde et anmeldelsesskema samt få vejledning i den gældende procedure til at anmelde en opfindelse.

​Det er enheden Produktion, Forskning og Innovation (PFI), som undersøger om din opfindelse kan patenteres. Læs her mere om hvilke kriterier, der skal være opfyldt. 

Udfyld anmeldelsesskemaet

Udfyld anmeldelsesskemaets punkter bedst muligt og vedhæft gerne uddybende materiale, som er med til at underbygge opfindelsen. På den måde giver du PFI optimal mulighed for at vurdere opfindelsens kommercielle potentiale. Husk at enheden har tavshedspligt, så du kan trygt dele alle relevante oplysninger.

Samtlige opfindere og jeres afdelingsledelse skal underskrive skemaet, før det kan godkendes som en anmeldelse.

Hent anmeldelsesskemaet som Word-dokument her.

Sådan sender du skemaet

Du er meget velkommen til at scanne det udfyldte og underskrevne anmeldelsesskema og sende det elektronisk til os på: reg.forsk@regionsjaelland.dk

Af juridiske årsager skal originalen dog sendes med post til:

Produktion, Forskning og Innovation (PFI)
Region Sjælland
Alleen 15
4180 Sorø

Offentliggørelse

Af patentmæssige årsager må du ikke offentliggøre opfindelsen, før PFI har vurderet og taget stilling til, om regionen overtager rettighederne til opfindelsen. Alle involverede parter har tavshedspligt indtil det tidspunkt. Som opfinder underskriver du desuden en hemmeligholdelseserklæring, når du udfylder anmeldelsesskemaet.Først når PFI har indgivet ansøgning om patent, må du offentliggøre opfindelsen. Det er derfor en god ide at orientere PFI i god tid, hvis du ønsker at offentliggøre din opfindelse. 

Har du spørgsmål?

Hvis du er i tvivl om processen, er du naturligvis altid velkommen til at kontakte PFI.​

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
18.11.16
Opdateret
04.01.18
Link til denne side:
 

 Kontakt

 
Produktion, Forskning og Innovation (PFI)
Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø
57875283
Tilmeld dig nyhedsbrevet for Forskning

Tilmeld dig nyhedsbrevet for Innovation

​Følg os på Facebook, LinkedIn og Twitter.

Sygehusene 2022

Sygehusene 2022

Ny sygehusstruktur skal realiseres frem til 2022.