Søg
 

Bliv social- og sundhedsassistentelev i Region Sjælland

Som elev vil du være tilknyttet SOSU Sjælland eller SOSU Nykøbing.

Det vigtigste for en social- og sundhedsassistent er at have evnen til indlevelse og at kunne sætte sig i en andens sted. At ville være med til at skabe livskvalitet for de mennesker, der har brug for hjælp til selvhjælp, pleje og omsorg.

Som social- og sundhedsassistent gør du en forskel for dine medmennesker. Du får et alsidigt job med udviklingsmuligheder både personligt og fagligt. Og du oplever hver dag, at dit arbejde nytter, betyder noget og bliver værdsat af de mennesker, du hjælper.

Uddannelsesforløbet

Du bliver tilknyttet en af skolerne ved SOSU Sjælland eller SOSU Nykøbing. Du får i din ansøgning mulighed for at prioritere skolerne. Vi kan desværre ikke garantere, at du får tildelt din førsteprioritet.

Uddannelsen foregår på flere af regionens sygehuse, institutioner og i kommuner, så du vil kommer rundt flere steder. Du kan se regionens sygehuse her​. Du får elevløn under hele uddannelsen.

Høje faglige ambitioner?

Du får også muligheden for at deltage i Danmarksmesterskabet i skills. Her kan du møde vinderne af DM i Skills-konkurrencen for social- og sundhedsassistenter 2017. Det er Katja og Sascha, som begge har uddannet sig på Holbæk Sygehus. 


Sascha har ligeledes udtalt, hvad hun synes om at være ansat som Social- og sundhedsassistentelev i Region Sjælland:

- Jeg blev optaget første gang jeg søgte. Jeg har på intet tidspunkt fortrudt at være Social- og Sundhedsassistentelev i Region Sjælland. Jeg har altid fået en god behandling fra flinke medarbejdere i Region Sjælland. Det er en god følelse, at blive anerkendt og respekteret fra sin arbejdsgiver som et ligeværdigt individ.

Krav til dokumentation ved ansøgning

Hvem er du?

Relevant dokumentation skal medsendes

Bestået SSH eller i gang med SSH

  • Motiveret ansøgning

  • CV

  • Uddannelsesbevis for bestået SSH (uddannelsesbevis fra PASS)

  • Uddannelsesaftale for igangværende SSH

  • Arbejdsgivererklæring

  • Send gerne udtalelser fra tidligere arbejdsgiver

Bestået GF2 eller i gang med GF2 (grundforløb 2)

  • Motiveret ansøgning

  • CV

  • Bevis for bestået GF2

  • Ved igangværende GF2 sendes udskrift fra Elevplan (hentet fra "Kompetencesiden". Andet vil ikke blive betragtet som dokumentation)

  • Send gerne udtalelser fra tidligere arbejdsgiver

Bestået EUX GF2

  • Motiveret ansøgning

  • CV

  • Bevis for bestået EUX GF2

  • Ved igangværende EUX grundforløb sendes udskrift fra Elevplan (hentet fra "Kompetencesiden". Andet vil ikke blive betragtet som dokumentation)

  • Arbejdsgivererklæring

  • Send gerne udtalelser fra tidligere arbejdsgiver

Anden relevant uddannelse

  • Motiveret ansøgning

  • CV

  • Uddannelsesbevis

  • Førstehjælpsbevis på mellemniveau (skal indeholde de første fire moduler)

  • Bevis for 3 timers elementær brandbekæmpelse

  • Arbejdsgivererklæring

  • Send gerne udtalelser fra tidligere arbejdsgiver

Er du igang med GF2, SSH, EUX, supplerende fag eller lignende, bedes du eftersende dit bevis senest 7 dage efter, at du har modtaget beviset

​Er du udenlandsk statsborger, skal du sende opholds- og arbejdstilladelse.


Datoer for næste optag

Uddannelsesstart 13. november 2017:
Annoncering: 30. juni 2017
Ansøgningsfrist: 13. august  2017

Vær opmærksom på at ansættelse og optag på uddannelsen er under forudsætning af, at du har vedhæftet alle relevante uddannelsespapirer og dokumenter sammen med din ansøgning, samt at vi kan godkende din straffeattest.

Du kan løbende holde dig opdateret på SOSU Sjællands hjemmeside vedrørende nye oplysninger om uddannelsen.

Hvem er Region Sjælland?

Vi er regionens største arbejdsplads med mere end 17.000 medarbejdere og et budget på 17 mia. kroner. Vi løser opgaver inden for sundhed, psykiatri og regional udvikling og driver en række sociale institutioner.

Klik ind på www.regionsjaelland.dk og læs mere om regionens opgaver, struktur og geografi. Du finder os også på Facebook, Twitter og LinkedIn.

Du kan holde dig opdateret om uddannelsen på SOSU Sjællands hjemmeside: www.sosusj.dk eller SOSU Nykøbings hjemmeside: www.sosun​yk.dk.

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
03.07.15
Opdateret
17.08.17


​Kontaktperson
 

Louise Grandahl
Personalekonsulent
Tlf. 93 56 63 22

 

Malene Munch
Personalekonsulent
Tlf. 21 32 09 77

khrsosuogpa@regionsjaelland.dk​​
 

​​

​Læs også

​​