Søg
 

Behandlingen begynder allerede i ambulancen

Du behøver ikke vente hele vejen til sygehuset, før du får hjælp.

Akut
Behandlingen begynder allerede i ambulancen.

I ambulancen på vej til sygehuset er du i gode hænder. Her er der en højt kvalificeret behandling, som gør patienten klar til at blive modtaget af erfarne læger på sygehusene

Hvis man pludselig bliver syg og har brug for hospitalshjælp, behøver man ikke længere frygte tiden gennem trafikken i ambulancen. Ambulancerne er nemlig udstyret med både mandskab og apparatur som en helt lille akutmodtagelse, der er parat til at behandle patienten undervejs.

Medicinskabet er med

En ambulance bliver typisk kørt af en ambulancebehandler og en ambulanceassistent. Udover at give ilt og måle puls, blodtryk, vejrtrækning og iltmætning i blodet kan de i fællesskab udføre en række medicinske behandlinger allerede i ambulancen.

Ambulancen kan sende forskellige målinger elektronisk til det modtagne sygehus, hvilket gør de modtagende læger meget klogere på den patient der er på vej.

Ambulancebehandlere kan give medicin intramuskulært, hvilket vil sige med kanyle i en muskel, oftest i låret. Det er en stor hjælp for eksempelvis diabetespatienter, som er gået i insulinchok.

Hjælp kan tilkaldes

Ambulancebehandleren har det medicinske ansvar for din behandling i ambulancen, men hvis han mener, der er brug for yderligere assistance, kan der tilkaldes det fra ambulancen. Hvis patienten for eksempel har blodprop i hjertet, har mange smerter, er svært dehydreret. eller har været ude for en ulykke, kan en paramediciner eller en akutlæge kaldes til hjælp med en endnu større medicinsk kompetence.

Patienten klar til operation

Ved de mere alvorlige tilfælde af sygdom eller ulykker kan det være nødvendigt at give medicin eller smertelindring direkte i blodårerne. Det sker ved, at paramedicineren lægger en kanyle direkte i blodåren og giver medicin – ganske som på en hospitalsstue.

Derudover kan han også forberede patienten og sygehuset til operation, hvis patienten for eksempel skal have fortaget en akut ballonudvidelse på hjerteafdelingen.

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
23.01.12
Opdateret
13.06.17
Link til denne side:
 

 Kontakt

 
Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø
Tlf. 70 15 50 00
Fax 70 15 50 09
Åbningstid:
Man-tors: 8.00 -16.00
Fredag: 8.00 – 15.00
Telefontid: Mandag - fredag: 8.00 - 15.00

Akuthjælp på mobilen

Akuthjælp på mobilen

Med regionernes gratis akuthjælp-app kan du hurtigt få overblik over dine muligheder for akuthjælp.