Søg
 

Kliniske forretningsmuligheder

Har du udviklet et klinisk produkt, som du ønsker testet på et af Region Sjællands sygehuse? Så kan du her læse om den videre samarbejdsproces.

Test af egne produkter

Har du udviklet et klinisk produkt, som du ønsker testet på et af Region Sjællands sygehuse? - Region Sjælland tilbyder gratis rådgivning og formidling mellem industrien og kliniske forsøgspartnere via "Én indgang".  Her kan du læse mere om Én indgang.

Region Sjælland er en professionel forhandlingspartner

Produktion, Forskning og Innovation (PFI) formidler kontakten mellem private virksomheder og forskere samt hospitaler i Region Sjælland. I PFI samarbejder vi med rådgivere med stor juridisk, kommerciel og teknisk erfaring i beskyttelse af rettigheder - alle har stor erfaring fra forskellige industrier, konsulentfirmaer, investorer og advokatfirmaer. Sådan sikrer vi, at du får en professionel forhandlingspartner, der ved, hvordan man håndterer forskningsbaserede aftaler og samarbejder. 
 

Sådan gør du

1. Find en samarbejdspartner

Henvend dig via Én indgang for at præsentere din idé og beskriv projektet nærmere. - Du kan også møde os på møder, messer og konferencer. Vi leder løbende efter både nationale og internationale samarbejdspartnere til vores projekter.

2. Mød dine nye samarbejdspartnere

Vi sætter et møde op, som matcher ideen og behovet. Du får mulighed for at præsentere ideen og projektet.

3. Indgå en aftale

Hvis et egnet projekt identificeres og du ønsker at indgå en aftale omkring opfindelsen, vil PFI typisk lave et udkast til en aftale (term sheet) som f.eks.:

• Eksklusiv licensaftale

• Non-eksklusiv licensaftale

• Optionsaftale

Herefter starter de egentlige forhandlinger frem til en endelig aftale.

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
21.11.16
Opdateret
22.05.17
Andre sider under For virksomheder
 

 Kontakt

 
Produktion, Forskning og Innovation (PFI)
Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø
57875283
​Følg os på Facebook, LinkedIn og Twitter.