Søg
 

Innovation in Health And Care for All – ITHACA

Projektet skal forbedre samarbejdet og vidensdeling mellem ni europæiske regioner. ITHACA vil lade inspiration og evalueringer blive en kilde til et mere innovativt sundhedsvæsen i Region Sjælland og de otte andre regioner.

ITHACA vil styrke innovation inden for sundheds- og plejesektoren gennem videndeling

​Ni europæiske regioner skal de næste tre år inspirere, vurdere og evaluere hinanden gennem workshops og besøg på forskellige sundhedsinstitutioner rundt omkring i alle ni regioner.

Står andre europæiske lande over for nogle af de samme udfordringer, som vi gør? Kan erfaringer fra andre sundhedsvæsener inspirere os til at gøre vores eget bedre? Og hvordan kan vi inspirere andre lande?

Disse spørgsmål skal Region Sjælland og otte andre europæiske regioner arbejde med gennem projektet ITHACA, der blev godkendt til støtte fra Interreg Europe-programmet ultimo 2016. Regionerne skal de næste tre år inspirere, vurdere og evaluere hinanden gennem workshops og besøg på forskellige sundhedsinstitutioner rundt omkring i alle ni regioner.

Målet er at styrke innovationen inden for sundhed og pleje og støtte op om en sund livsstil og aldring til gavn for borgerne.

De samme problemstillinger
Projektet skal således forbedre samarbejdet og vidensdeling mellem de ni europæiske regioner. ITHACA vil lade inspiration og evalueringer blive en kilde til et mere innovativt sundhedsvæsen i Region Sjælland og de otte andre regioner og danne grobund for stærkere partnerskaber.

Liverpool City Region er den første region til at få besøg af projektpartnerne i april 2017. Region Sjælland følger op som næste region i september 2017. På besøget i Region Sjælland vil fokus blandt andet være på, hvordan vi i regionen forsøger at gøre patienten til partner i egen behandling, skabe mest mulig sammenhæng i patientforløbene og yde den bedste omsorg. Blandt andet overvejer vi at inddrage vores erfaringer med Aktiv patientstøtte, Population Health Management kombineret med prædiktionsmodellering samt Broen til bedre sundhed.

Skal vise sjællandsk patientinddragelse
Vi forventer at projektpartnerne skal på besøg på Region Sjællands nye universitetshospital (Sjællands Universitetshospital) og det nye Psykiatrisygehus i Slagelse for at se, hvordan de benytter sig af innovative indkøb og brug af innovativ sundheds- og behandlingsteknologi.

Af projektets samlede budget på 2,5 millioner euro tegner Region Sjælland sig for godt 300.000 euro. 15 procent af disse skal regionen selv finansiere og modtager således godt 250.000 euro (ca. 1,9 millioner kroner) i støtte. Pengene skal bruges til at støtte projektets mål om stærkere internationale samarbejder om innovation på sundhedsområdet i projektregionerne. Specifikt står Region Sjælland i spidsen for projektets kommunikationsindsats. 

Vil du høre mere om projektet, er du velkommen til at besøge ITHACAs hjemmeside​ eller kontakte projektleder Erik Brander på eribr@regionsjaelland.dk.

Projektpartnerne er Noord-Brabant, Holland (Lead Partner); University og Ljubljana, Slovenien; Friuli Venezia Giulia Autonomous Region, Italien; NHS Liverpool Clinical Commissioning Group, England; GIP Autonomlab, Aquitaine, Frankrig; Basque Foundation for Health Innovation and Research, autonom region i Spanien; Malopolske Region, Polen, samt Baden-Württemberg delstat, Tyskland.

interreg.png

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
04.04.17
Opdateret
19.10.17
 

 Kontakt

 
Produktion, Forskning og Innovation (PFI)
Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø
Tilmeld dig vores nyhedsbrev ved at sende os en mail på reg.forsk@regionsjaelland.dk

Følg os på Facebook, LinkedIn og Twitter.
 

 Fakta om projektet

 
Det samlede budget er på 2,5 millioner euro, heraf ca. 300.000 euro til Region Sjælland.
 
Projektet løber fra 2016-2020.