Klinisk biokemisk afdeling

Klinisk biokemisk afdeling er et tværgående laboratoriespeciale, som forestår biokemiske undersøgelser af patienters blod, celler, cerebrospinalvæske samt urin.
Undersøgelserne skal belyse biokemiske forstyrrelser ved sygdom og indgår i forebyggelse, diagnostik samt behandlingskontrol.
Specialet yder lægefaglig rådgivning ved fortolkning af laboratorieresultater og rationel anvendelse af klinisk biokemiske undersøgelser samt ved akutte tilstande inden for især koagulationsforstyrrelser og forgiftninger. Specialet anvender metoder udviklet fra bl.a. biokemi og molekylærbiologi.
Klinisk biokemi beskæftiger sig med kvalitetssikring af biokemisk laboratorievirksomhed, informatik, rationel brug og fortolkning af laboratorieundersøgelser, samt undervisning og uddannelse. Klinisk biokemi varetager prøvetagning samt funktionstest som EKG på indlagte samt ambulante patienter. Endvidere foretages belastningsundersøgelser som glukose og laktosebelastninger.
Klinisk biokemi anvender metoder udviklet fra biokemi i videst forstand, og specialet formidler viden fra den basale biokemi til de kliniske fag og bidrager til den basale og kliniske biomedicinske forskning.
Tilknyttet Klinisk biokemi er et Trombose og Hæmostasecenter med tilknytning til AK-skole for patienter i blodfortyndende behandling.
Afdeling er specielt interesseret i molekylærbiologiske undersøgelser til anvendelse i udredning af arvelige sygdomme eller tilstande somm hæmokromatose og laktoseintolerans.
Afdelingen deltager i de kliniske afdelingers forskningsprojekter med opstilling af de relevante biokemiske eller molekylærbiologiske metoder.
Afdelingsledelse
Ledende overlæge Lise Bathum
Teleon 58 55 94 94 | E-post lbat@regionsjaelland.dk
Ledende overbioanalytiker Lisbeth Mortensen
Telefon 56 51 40 43 | Fax 5651 3781 | E-post lmon@regionsjaelland.dk