Søg
 

FAQ - Råstoftilladelser

Her kan du se hyppigt stillede spørgsmål og svar om råstoftilladelser.

Spørgsmål:

Hvem giver gravetilladelse?

Hvornår giver regionen afslag på en ansøgning om gravetilladelse?

Hvad er samordningspligt?

Kan regionen bestemme hvilken vej lastbilerne fra grusgraven kører?

Hvordan tages der hensyn til naboer og miljø?

Hvor meget må det støje når der graves grus?

I hvor lang tid bliver der gravet?

Hvad skal området bruges til efter gravning?

Kan råstofgraven fyldes op med jord?

Hvad er en VVM-screening og en VVM-redegørelse?

Hvordan inddrages borgerne i VVM processen?

Hvad er partshøring?

Kan regionen ekspropriere privat ejendom til råstofindvinding?

Hvor tit kommer regionen på tilsyn i råstofgravene?

Hvordan reguleres støvgener fra råstofgrave?

 

Hvem giver gravetilladelse?

Regionen giver indvindingstilladelser. En indvindingstilladelse gives på en række vilkår, hvor der tages hensyn til en lang række interesser, som kan findes inden for og i nærheden af graveområdet. Der kan søges om tilladelse til at indvinde råstoffer inden for de graveområder, der fremgår af råstofplanen. Kun i særlige tilfælde giver regionen tilladelse til indvinding uden for graveområde.

Hvornår giver regionen afslag på en ansøgning om gravetilladelse?

Hvis det ansøgte areal ligger uden for et udlagt graveområde i råstofplanen, giver regionen som udgangspunkt afslag på indvindingstilladelse. Tilladelse uden for graveområder gives kun undtagelsesvis, f.eks. hvis der er tale om et sjældent råstof eller kortvarig indvinding i forbindelse med et konkret vej- eller an-lægsprojekt – og samtidig må en tilladelse heller ikke være i strid med andre væsentliglige interesser, eksempelvis i forhold til natur, landskab og miljø.

Hvis det ansøgte areal ligger inden for et graveområde, meddeles normalt en tilladelse, men der vil være tilfælde hvor den nærmere afvejning mellem en råstofindvinding og de øvrige interesser medfører, at en tilladelse ikke kan meddeles. Det kan for eksempel skyldes, at en råstofindvinding vil påvirke et nærliggende naturområde, vandløb, grundvand eller vandindvinding m.m.

Hvad er samordningspligt?

En ansøgning om tilladelse til råstofindvinding gælder samtidig som ansøgning om tilladelse efter andre love, der er nødvendige for selve råstofindvindingen. Ansøgning om råstofindvinding sendes til regionen, som herefter forelægger ansøgningen for de andre myndigheder (samordningspligten).

Når regionen behandler en ansøgning om at indvinde råstoffer, vil regionen derfor samarbejde med de relevante myndigheder – typisk den relevante kommune. Regionen vil eksempelvis samarbejde med kommunen om tilladelse efter vandforsyningsloven, naturbeskyttelsesloven og miljøbeskyttelsesloven, hvor kommunen er myndighed. Regionen skal i visse tilfælde også samarbejde med statslige myndigheder om andre nødvendige tilladelser, for eksempel Slots- og Kulturstyrelsen, Naturstyrelsen og Vejdirektoratet.

Regionen sørger for, at der sker den fornødne partshøring af blandt andet lodsejere og naboer til råstofindvindingen.

Kan regionen bestemme hvilken vej lastbilerne fra grusgraven kører?

Tilladelse til udkørsel fra en råstofgrav til en kommune- eller statsvej meddeles af henholdsvis kommunen og Vejdirektoratet i henhold til vejloven. Regionen har ikke myndighed til at regulere lastbiltrafikken på offentlig vej af hensyn til færdselssikkerheden eller på grund af miljømæssige gener, for eksempel ved at udstikke tvangsruter for lastbiltrafikken. Derimod kan vejmyndigheden – typisk kommunen – gennemføre trafikregulering efter anden lovgivning, herunder sammen med politiet forbyde for eksempel lastbiltrafik gennem mindre bysamfund. Normalt arbejder kommune og region dog sammen om at løse eventuelle trafikale udfordringer, så naboer påvirkes mindst muligt af råstoftransporten.

Hvordan tages der hensyn til naboer og miljø?

Ved regionens placering af graveområder forsøges dette så vidt muligt at ske i områder, hvor naboer og miljø påvirkes mindst muligt. Derudover vil regionen i forbindelse med tilladelse til råstofindvinding altid stille en række specifikke vilkår for driftstider, støj, støv, graveafstand til skel, bygninger og veje m.m., der reducerer påvirkningen af borgerne og miljøet mest mulig.

Hvor meget må det støje når der graves grus?

I forbindelse med tilladelser til indvinding af råstoffer fastsættes vilkår for, hvor meget det må støje. Regionens vilkår for støjpåvirkning tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledning om støjgrænser, vejledning nr. 5 / 1984 "Ekstern støj fra virksomheder".

Det maksimalt tilladte støjniveau afhænger af, om råstofgraven ligger op til et industri-, by- eller sommerhusområde. I særlige tilfælde kan råstofaktiviteten forårsage lavfrekvent støj og infralyd. For disse stilles der også vilkår om den maksimale støjpåvirkning. Gennem vilkår for råstofgravens driftstider er de støjende aktiviteter endvidere normalt begrænset til dagtimerne på hverdage samt lørdag formiddage.

I råstoftilladelserne kan regionen foruden vilkår om maksimal støjpåvirkning, også stille vilkår om støjdæmpende foranstaltninger, hvis de fastsatte støjgrænser ellers ville være svære at overholde. Det kan f.eks. være indkapsling af maskindele, oplæg af støjvolde eller placering af støjende aktiviteter i bestemte dele af grusgraven. I situationer, hvor det er uklart om en virksomhed overholder sine maksimale støjgrænser, kan regionen endvidere anmode om at få foretaget støjmålinger, som dokumentation for overholdelse.

I hvor lang tid bliver der gravet?

Som udgangspunkt søges om tilladelse for 10 år, medmindre det er en mindre forekomst. Hvis der ikke er gravet færdigt efter 10 år, er det muligt at ansøge om en ny tilladelse. Graveperioden for den enkelte grav afhænger af mange faktorer, såsom den generelle bygge- og anlægsaktivitet i samfundet, råstofkvaliteten, tilstedeværelse eller fravær af større anlægsarbejder i nærheden af den aktuelle grav m.m.

Hvad skal området bruges til efter gravning?

I forbindelse med tilladelse til råstofindvinding godkender regionen samtidig en plan for efterbehandlingen, der tager udgangspunkt i lodsejers ønske. Regionen indhenter også en udtalelse om efterbehandlingsplanen hos kommunen.

Regionen ønsker at tage størst muligt hensyn til eventuelle planer for den efterfølgende arealanvendelse samtidig med at råstofferne udnyttes bedst muligt. Derfor ønsker regionen tidligt at inddrage såvel lodsejer, indvinder, kommune og eventuel borgergruppe i dialog om arealernes efterbehandling.

Når efterbehandlingen er afsluttet, og arealet ikke længere indgår som graveområde i råstofplanen, er det kommunen der har den planmæssige kompetence for arealets anvendelse.

Kan råstofgraven fyldes op med jord?

Tilførsel af såvel forurenet som uforurenet jord til råstofgrave og tidligere råstofgrave er forbudt. Regionen kan dog i helt særlige tilfælde give en dispensationen til deponering af jord.

Hvad er en VVM-screening og en VVM-redegørelse?

VVM står for Vurdering af Virkninger på Miljøet. Ved alle ansøgninger om tilladelse til råstofindvinding foretager regionen en lovpligtig og overordnet vurdering af, om den konkrete ansøgning vil kunne have en væsentlig indvirkning på miljøet (støj, støv, transport, natur, landskab o.s.v.) – det kaldes en VVM-screening. I vurderingen indgår ikke kun påvirkningen af det ansøgte projekt, men også den samlede påvirkning fra andre omkringliggende projekter, den såkaldte kumulative effekt. Hvis det i VVM-screeningen vurderes, at den ansøgte tilladelse vil kunne udgøre en væsentlig påvirkning på omgivelserne, skal der udarbejdes en såkaldt VVM-redegørelse. Er dette ikke tilfældet vil regionen gå direkte til behandling af en ansøgning om indvindingstilladelse.

En VVM-redegørelse er en detaljeret gennemgang og beskrivelse af de mulige miljøpåvirkninger en råstofgravning vil kunne udgøre. Der er altid pligt til at lave en VVM-redegørelse, når ansøgninger omfatter arealer større end 25 ha. Der er også VVM-pligt når den samlede indvindingsperiode er på mere end 10 år, medmindre arealet ligger inden for et udlagt graveområde i råstofplanen. På baggrund af VVM-vurderingen afklares det, om der kan gives tilladelse til råstofindvinding og eventuelt, hvilke specifikke vilkår der er behov for at imødegå miljøpåvirkninger.

Hidtil har råstofmyndigheden udarbejdet VVM-redegørelser, men fra 2017 påhviler denne opgave og udgift ansøgeren. 

Hvordan inddrages borgerne i VVM processen?

Regionen indleder VVM-processen med en idéfase. I denne fase offentliggøres det ønskede graveprojekt, med en opfordring til borgerne om at komme med idéer og forslag til emner i VVM redegørelsen. I idéfasen vil der, afhængigt af projektets karakter, eventuelt blive afholdt borgermøde. Tidsfristen for at indsende forslag vil oftest være sat til 4 uger.

På grundlag af de indkomne forslag og idéer udarbejdes et forslag til VVM-redegørelse. Den indeholder en oversigt og vurdering af den pågældende indvindings forventede miljømæssige konsekvenser og forslag til afværgeforanstaltninger.

Hvis forslag til VVM-redegørelsen ikke taler imod en indvinding, udarbejdes samtidig et udkast til indvindingstilladelse. Både forslag til VVM-redegørelse og indvindingstilladelse sendes herefter såvel i 8 ugers offentlig høring som i partshøring hos relevante lodsejere og naboer.

Herefter skal de indkomne forslag og indsigelser behandles og VVM-redegørelsen og indvindingstilladelse eventuelt justeres, inden disse endelig kan offentliggørelse. Efter offentliggørelsen kan regionens afgørelse for så vidt angår retlige forhold, påklages til Natur- og Miljøklagenævnet indenfor 4 uger. Normalt er lodsejere og naboer klageberettiget.

Hvad er partshøring?

Ifølge forvaltningsloven er borgere med en væsentlig individuel interesse part i sagen, og skal derfor partshøres. Partshøringen skal sikre, at den, der er part i en sag, får mulighed for at gøre sig bekendt med og kommentere de oplysninger, der udgør regionens beslutningsgrundlag, inden regionen træffer afgørelse.

Ved såvel arbejdet med forslag til nye graveområder i råstofplanen og behandling af ansøgninger om indvindingstilladelser, foretager regionen i udgangspunktet altid partshøring af lodsejere og naboer i og omkring det aktuelle areal. Ved en partshøring fremsendes relevante oplysninger til naboer, lodsejere og andre relevante parter og typisk med 2-3 ugers svarfrist.

Kan regionen ekspropriere privat ejendom til råstofindvinding?

Regionsrådet kan foretage ekspropriationen efter råstoflovens § 27, der – så vidt det er regionen bekendt – endnu ikke har været bragt i anvendelse i Danmark.

En ekspropriation kan foretages af privat ejendom, når ekspropriationen vil være af væsentlig betydning til fremme af råstoflovens formål, der er nævnt i § 1. Lovens formål er blandt andet at sikre, at udnyttelsen af råstofferne sker som led i en bæredygtig udvikling efter en samlet interesseafvejning og efter en samlet vurdering af de samfundsmæssige hensyn. Desuden skal indvinding og efterbehandling tilrettelægges således, at det efterbehandlede areal kan indgå som led i anden arealanvendelse, samt at sikre en råstofforsyning på længere sigt.

En grundlæggende betingelse for ekspropriation er, at den skal være "af væsentlig betydning" for at realisere planlægningen.

Hvor tit kommer regionen på tilsyn i råstofgravene?

Regionen fører tilsyn med at vilkår stillet i en tilladelse til indvinding overholdes. Tilsyn planlægges gennemført med 1-2 års mellemrum, men regionen kommer også på akutte tilsyn efter behov. Hvis der er gener ved råstofindvinding, bør man som nabo i første omgang selv kontakte indvinder for at løse konkrete problemer.

Hvordan reguleres støvgener fra råstofgrave?

I regionens tilladelser til råstofindvinding er der altid vilkår om, at råstofgraven ikke må give anledning til væsentlige ulemper i form af støv. Derfor skal indvinder altid træffe foranstaltninger til at mindske støvdannelse fra interne transportveje, materialebunker og produktionsanlæg. Det sker normalt med udspredning af vand.

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
23.05.16
Opdateret
22.05.17
Link til denne side:
Andre sider under Spørgsmål og svar (FAQ)
 

 Kontakt

 
Råstoffer
Regional Udvikling
Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø
Tlf. 57 87 58 30 / 57 87 58 31
Telefontid:
Mandag - torsdag: 8.30 - 15.30
Fredag: 8.30 - 15.00

Vi har åbent alle hverdage, undtagen hverdage mellem jul og nytår.
Vi holder lukket alle helligdage og weekender.

Regionsrådet

Se de 41 politikere, der udgør Region Sjællands Regionsråd.