Søg
 

FAQ - Råstofplanlægning

Her kan du se hyppigt stillede spørgsmål og svar om råstofplanlægning.

Spørgsmål:

Hvad er råstoffer og hvad skal vi med dem?

Hvad er råstofkvalitet og hvilken betydning har det?

Hvorfor kan de naturlige råstoffer ikke erstattes af genbrug?

Hvad er en råstofplan?

Hvor længe gælder råstofplanen?

Hvornår skal der graves?

Hvem er myndighed?

Hvad betyder miljøvurdering?

Hvad er et graveområde?

Hvad er lokale og regionale graveområder?

Hvad er et interesseområde?

Hvad er rækkefølgeplanlægning?

Hvorfor indvinder man ikke bare råstoffer fra havet?

Hvorfor er der ikke udpeget graveområder i alle kommuner?

Hvad betyder råstofplanen for kommunernes planlægning?

Hvad betyder råstofplanen for den enkelte borger, og kan man få erstatning?

Hvor kan man finde oplysninger om udlagte grave- og interesseområder?

Påvirker råstofgravning grundvandet?

Hvad er råstofbehovet til Femern Bælt-forbindelsen?

Hvad er råstoffer og hvad skal vi med dem? 

Moderne samfund er helt afhængige af råstoffer til opbygning af infrastruktur og fremstilling af forbrugsgoder. I Region Sjælland indvindes hovedsageligt sand, grus og sten samt kalk og ler.

Der bruges råstoffer overalt i hverdagen. Sand, grus og sten anvender vi i store mængder til vejanlæg og byggeri, dels som fyld og vejmaterialer, dels til fremstilling af beton, mørtel og asfalt. Ler anvender vi i fremstillingen af mur- og teglsten samt til klinker, keramik og potter. Kalk og kridt anvendes i farve-, papir-, maling- og medicinalindustrien samt til fremstilling af jordbrugskalk, cement og mørtel. Herudover anvendes sand, grus, sten, ler, kalk til en lang række andre formål.

Se mere om hvad råstoffer anvendes til på billedet herunder (Tryk på billedet for stor version):

billede af hvad man bruger råstoffer tilCopyright: Danske Råstoffer, 2016.

 

Hvad er råstofkvalitet og hvilken betydning har det?

Sand, grus, sten: Kornstørrelse og bjergart er med til at bestemme kvaliteten og dermed hvad råstofferne kan anvendes til. Da kvaliteten af sand, grus og sten ofte er meget forskellig fra graveområde til graveområde, kan der være store forskelle på, hvilke råstofkvaliteter det er muligt at producere i den enkelte grav. Der er en ujævn fordeling af kvaliteterne i regionen, hvilket medfører transport over kortere eller længere afstande til andre dele af regionen eller hovedstadsområdet. Helt overordnet kan det siges, at der kræves kvalitetsmaterialer til produktion af stabilgrus, beton og asfalt.

Ler: Kvalitetsmateriale er normalt fed, stenfri ler uden kalkindhold. Forekomsten af denne type ler er begrænset, da den normalt kun findes inden for de øverste 1-1½ meter og anvendes til rødbrændt tegl. Ler med et kalkindhold forekommer mere rigeligt og anvendes til gulbrændt tegl.

Kridt/kalk: Kalkens hvidhed er afgørende for dets anvendelse i papirindustrien og f.eks. er en blød konsistens bestemmende for kridtets egnethed som jordbrugskalk.

Hvorfor kan de naturlige råstoffer ikke erstattes af genbrug?

En stor del af det tegl og beton, der indgår i bygninger, der rives ned, genbruges. Det samme er tilfældet med asfaltmaterialer, fejesand, jernbaneskærver m.m. I Danmark genanvendes allerede op imod 96 % af alt affald fra bygge- og anlægssektoren, men alligevel erstatter det kun ca. 11% af råstofforbruget. Der er imidlertid et stigende forbehold for genbrug af beton på grund af risikoen for, at betonen kan være forurenet med miljøfarlige stoffer, for eksempel PCB.

Undersøgelser peger endvidere på muligheden for, at en systematisk nyttiggørelse af fyldsand og lignende oprensningsmaterialer fra havne kunne anvendes til kystsikring og derved reducere brugen af primære råstoffer. Overskudsjord fra bygge- og anlægsprojekter kan også erstatte primære råstoffer som sand og grus. Størstedelen af overskudsjorden deponeres i dag i støjvolde eller råstofgrave og bliver dermed ikke genanvendt, men omplaceret.

For at øge graden af genbrug og genanvendelse er der behov for en større indsats på nationalt plan, dels gennem lovgivning og myndighedernes indsats og dels gennem en indsats fra entreprenører, rådgivere og bygherrer.

Hvad er en råstofplan?

Formålet med råstofplanen er at sikre mulighed for udnyttelse af råstoffer samtidig med, at der tages hensyn til naboer, natur- og miljøbeskyttelse, byudvikling og infrastrukturanlæg m.m. Råstofplanen fastlægger således de overordnede retningslinjer for råstofindvindingen på land samt fastlægger omfanget af graveområder og interesseområder. Retningslinjerne fastlægger rammerne for de gravetilladelser, der meddeles af regionen.

Hvor længe gælder råstofplanen?

Råstofplanen gælder for en periode på mindst 12 år, jf. råstoflovens § 5 a, stk. 1. Det betyder at råstofplanens graveområder skal indeholde råstoffer til minimum 12 år.

Regionen skal dog hvert 4. år vurdere, om der er behov for en revision og eventuelt udarbejde en ny råstofplan. En råstofplan gælder derfor som minimum 4 år. Der kan løbende udarbejdes tillæg til råstofplanen, hvis der er et behov for det.

Hvis det skønnes nødvendigt, kan regionen vælge at udlægge graveområder med råstoffer til mere end 12 års indvinding. Det kan f.eks. være behov for at imødegå det forhold, at ikke alle lodsejere i et graveområde ønsker indvinding, og at der ikke altid vil kunne gives tilladelse til indvinding i hele graveområdet på grund af eksempelvis naturmæssige og landskabelige interesser. Endvidere viser det sig i visse tilfælde, at råstofferne i graveområderne ikke har den forventede kvalitet og derfor ikke kan anvendes. Derfor vil der i realiteten være indvinding til færre antal år end beregnet i udlagte graveområder.

Hvornår skal der graves?

Det er altid lodsejer som afgør, om der skal indvindes råstoffer på en ejendom. Regionen udpeger graveområder i råstofplanen, men har ingen indflydelse på, om der søges om tilladelse til indvinding af råstoffer.

Hvem er myndighed?

Regionen er råstofmyndighed og dermed ansvarlig for udarbejdelse af råstofplaner, herunder fastlæggelse af grave- og interesseområder samt overordnede retningslinjer for råstofindvindingen. Det er også regionen, der skal kortlægge nye råstofforekomster.

Ud over det planlægningsmæssige har regionen også ansvaret for at behandle ansøgninger om råstoftilladelse og føre tilsyn med råstofindvindingen. Ved behandling af ansøgninger fungerer råstofplanen som administrationsgrundlag for afgørelser om råstofindvinding.

Hvad betyder miljøvurdering?

Råstofindvinding har altid en større eller mindre effekt på miljøet. I en miljøvurdering af råstofplanen foretages en vurdering af, hvilke miljøforhold en eventuel råstofindvinding ville kunne påvirke væsentligt. Miljøvurderinger foretages på to niveauer, dels i forhold til indvirkningen fra det enkelte graveområde og dels på et overordnet niveau, set i forhold til den samlede indvirkning fra retningslinjer og udlæg af grave- og interesseområder i råstofplanen.

Ved miljøvurdering af det enkelte forslag til nyt graveområde, foretages indledningsvis en screening for en lang række forskellige miljøparametre, der på forhånd er fastlagt i et screeningsskema. I denne proces vurderes om den enkelte miljøparameter umiddelbart skønnes at kunne blive påvirket af råstofindvinding på det foreslåede areal. F.eks. vurderes indvirkningen på mennesker (naboer), natur, landskab, kultur, grundvand, vandløb osv. De miljøparametre der på denne måde bliver udpeget, beskrives og vurderes herefter nærmere. På den baggrund foretages en endelig konklusion af, om der kan udlægges et graveområde og om der eksempelvis skal ske en arealmæssig justering eller at et graveområde kun kan udlægges under særlige forudsætninger.

Ved miljøvurdering af råstofplanen i sin helhed, udarbejdes en såkaldt miljørapport, der er den overordnede og sammenfattende vurdering af råstofplanens miljømæssige konsekvenser. Som en del af miljørapporten indgår miljøvurderingerne af de enkelte nye graveområder.

Hvad er et graveområde?

Et graveområde er et råstofholdigt område, hvor regionen ved udlægning af graveområdet i råstofplanen har foretaget en overordnet afvejning i forhold til alle øvrige interesser. I et graveområde går hensynet til råstoffer derfor forud for andre interesser, og graveområder skal som udgangspunkt friholdes for aktiviteter, der kan forhindre eller besværliggøre en senere råstofindvinding. Som altovervejende hovedregel skal råstofindvinding foregå inden for de udpegede graveområder.

Når en ansøgning om gravetilladelse modtages, foretager regionen en konkret vurdering af de faktuelle forhold, herunder en afvejning i forhold til eksempelvis naboer, støv- og støjforhold, fortidsminder, natur, landskaber, trafikforhold m.v. På den baggrund opstilles der vilkår for indvindingen. Der kan dog være forhold der bevirker, at der ikke kan meddeles indvindingstilladelse inden for dele af et graveområde.

Indvindingen af råstoffer i et graveområde er afhængig af, at lodsejer selv er interesseret i, at der indvindes råstoffer.

Hvad er lokale og regionale graveområder?

De lokale graveområder er arealmæssigt af et mindre omfang og skal så vidt muligt understøtte den lokale forsyning samt minimere transporten med råstoffer. Råstofplanlægningen regulerer ikke konkret, hvor de indvundne råstoffer anvendes, så i praksis kan et lokalt graveområde godt medvirke til forsyningen uden for lokalområdet.

Roskilde, Sorø og Kalundborg Regionale Graveområder er arealmæssigt meget store graveområder med råstoffer af høj kvalitet, som er efterspurgt til blandt andet byggeri af veje og jernbaner. Ca. 85% af råstofindvindingen i regionen foregår i de tre regionale graveområder. De regionale graveområder skal også medvirke til at forsyne Region Hovedstaden med råstoffer, da der ikke findes råstoffer af rette kvalitet og mængde i Region Hovedstaden i forhold til efterspørgslen.

Hvad er et interesseområde?

Interesseområder fastlægger arealer i råstofplanen, hvor der ud fra en foreløbig vurdering forventes at kunne være råstoffer. Denne vurdering bygger på eksisterende data af meget forskellig art og kvalitet. Sandsynligheden for at finde råstoffer varierer derfor betydeligt fra interesseområde til interesseområde, ligesom afgrænsningen af eventuelle råstofforekomsters udbredelse er behæftet med betydelig usikkerhed. Derfor skal der normalt foretages en detaljeret råstofkortlægning for at dokumentere og afgrænse en eventuel interessant råstofforekomst.

Inden for interesseområderne går hensynet til råstoffer forud for andre interesser, hvilket betyder, at der ikke må ske byudvikling, skovtilplantning eller anlægges andet, der kan hindre råstofindvinding, uden at regionen høres. Vigtige råstofressourcer bevares dermed tilgængelige for fremtidig udnyttelse.

Der er ikke foretage en afvejning i forhold til øvrige interesser ved udlægning af interesseområder, som der heller ikke er et lovmæssigt krav om. Regionen har dog ikke udlagt interesseområder der omfatter byområder, landsbyer, Natura 2000-områder og statsskove. En nærmere afvejning foretages først i forbindelse med eventuelle planer om at udlægge området til et graveområde. Ved denne vurdering af arealinteresserne kan det vise sig, at det ikke vil være muligt at udlægge et ønsket graveområde.

Hvad er rækkefølgeplanlægning?

Med rækkefølgeplanlægning søges indvindingen koncentreret på færrest mulige åbne grave. Herved kan der opnås en hurtigere færdiggravning og efterbehandling, så færrest muligt oplever langvarige gener af indvindingen. En hurtigere færdiggravning af et graveområde vil således kunne medvirke til at imødegå længerevarende gener for naboer og give større vished for hvornår, der skal graves og hvor. Det kan også være hensigtsmæssigt med en hurtigere indvinding af hensyn til kommunal planlægning af eksempelvis byudvikling.

Rækkefølgeplanlægning kan overordnet ske ved at begrænse antallet af nye graveområder i en råstofplan. Dermed vil indvindingen i eksisterende graveområder hurtigere kunne afsluttes. Gennem råstofplanens retningslinjer er det endvidere muligt at lave regler om, at et graveområde skal søges færdiggravet før der åbnes op for gravning i et nyt, nærliggende graveområde. Det kan også være en retningslinje om, at indvindingen af graveområde skal ske i fastlagte etaper og hvor indvindingen af næste etape ikke kan ske før en fastlagt procentdel, f.eks. 75 %, er efterbehandlet.

Hvorfor indvinder man ikke bare råstoffer fra havet? 

Der indvindes råstoffer på havet i form af sand og grus. Det er staten som er myndighed for indvinding af råstoffer på havet, herunder kortlægning af råstoffer samt tilladelser. Fordelingen af råstofindvindingen mellem land og hav styres af markedskræfterne samt af, at der også på havet er en række natur- og miljømæssige forhold at tage hensyn til.

Hvorfor er der ikke udpeget graveområder i alle kommuner?

Råstofferne i undergrunden er ikke jævnt fordelt i regionen. Det er de geologiske forhold, der er afgørende for, om der findes en råstofforekomst af erhvervsmæssig interesse. Derfor må graveområder nødvendigvis placeres der, hvor der findes en råstofforekomst.

Hvad betyder råstofplanen for kommunernes planlægning?

Kommunerne er efter loven bundet af råstofplanen i deres planlægning og administration. Det vil sige, at kommuneplanerne ikke må være i strid med råstofplanen. Omvendt vil regionen ved udlægning af nye graveområder tage hensyn til eksisterende kommuneplaner.

Hvad betyder råstofplanen for den enkelte borger, og kan man få erstatning?

Råstofplanen får betydning for den enkelte borger, hvis man er nabo til eller lodsejer i et graveområde, da arealet først og fremmest er reserveret til råstofindvinding. Nærheden til et graveområde kan således medføre gener i form af støj, støv, øget trafik o.l. samt påvirke huspriserne negativt i området.

Grave- og interesseområder kan ikke udlægges til andre formål, der forhindrer eller vanskeliggør senere råstofindvinding. Ud fra en konkret anmodning, har regionen dog mulighed for at frigive grave- og interesseområder til andre formål end råstofindvinding.

Det er den enkelte lodsejer i et graveområder der bestemmer, om der skal indvindes råstoffer.

Råstofplanen er som udgangspunkt en erstatningsfri regulering. Der er således ikke i lovgivningen mulighed for, at der f.eks. kan udbetales erstatning for gener eller økonomiske tab ved nærhed til et graveområde.

Hvor kan man finde oplysninger om udlagte grave- og interesseområder?

De enkelte grave- og interesseområders placeringer kan ses på hjemmesiden www.raastofplan.regionsjaelland.dk. Her kan der også ses en beskrivelse af de enkelte graveområder, omfattende oplysninger om blandt andet arealstørrelse, forekomsttype (sand/grus, ler eller kalk), ressourcemængde og råstofgeologi.

Påvirker råstofgravning grundvandet?

Råstofindvinding såvel over som under grundvandsspejlet vurderes generelt ikke at udgøre en risiko for grundvandet. Råstofindvinding under grundvandsspejlet vil normalt kun medføre en lille og midlertidig lokal grundvandssænkning omkring grusgraven.

I forbindelse med selve indvindingen kan der være risiko for eksempelvis olie- og brændstofspild fra maskiner og brændstofoplag. I en indvindingstilladelse imødegår regionen altid dette med vilkår om, at der løbende føres tilsyn med maskiner for eventuel oliespild, samt hvor og hvordan brændstof skal opbevares, så det er sikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt.

Mens råstofindvindingen i sig selv ikke anses som en risiko for grundvandskvaliteten, kan der være risiko forbundet med arealanvendelsen, når råstofindvindingen er afsluttet. Særligt hvis der i forbindelse med råstofindvinding fjernes beskyttende lerlag, vil der være tale om en større sårbarhed og dermed større risiko for forurening af grundvandet. Det kan derfor være relevant, at regionen i råstoftilladelser stiller vilkår om, at der ikke må anvendes gødning eller pesticider på de efterbehandlede arealer. 

Hvad er råstofbehovet til Femern Bælt-forbindelsen?

Femern A/S opererer med, at råstofbehovet til projektet er på ca. 7 mio. m³, der langt overvejende forventes indvundet fra havet. Udover råstoffer til etableringen af selve sænketunnelen under Femern Bælt, skal de tilførende danske landanlæg forbedres forud for åbningen af Femern forbindelsen. Det omfatter bl.a. udbygning af motorvejsnettet, etablering af dobbeltsporet jernbane, ny Storstrømsbro m.m. En stor del af råstofferne til disse projekter forventes at komme fra råstofgrave i regionen, omfattende i størrelsesorden 1-1½ mio. m³.

 

Fik du svar på dit spørgsmål?


Oprettet
23.05.16
Opdateret
22.05.17
Link til denne side:
Andre sider under Spørgsmål og svar (FAQ)
 

 Kontakt

 
Råstoffer
Regional Udvikling
Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø
Tlf. 57 87 58 30 / 57 87 58 31
Telefontid:
Mandag - torsdag: 8.30 - 15.30
Fredag: 8.30 - 15.00

Vi har åbent alle hverdage, undtagen hverdage mellem jul og nytår.
Vi holder lukket alle helligdage og weekender.

Regionsrådet

Se de 41 politikere, der udgør Region Sjællands Regionsråd.